FDEL Elbilforeningen

FDEL KØR GRØNT 2018, Elbilforeningens orienteringsløb


Dato og tid

Søndag d. 20. maj 2018 kl. 08:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 6. maj 2018 kl. 23:00

Sted

Gladsaxe Rådhusplads
Rådhus Allé 7
2860 Søborg
Denmark

Arrangør

Elbilforeningen FDEL
+45 21289058
jan.johansen@nypost.dk

Kære elbilist,

Kom og vær med til et sjovt orienteringsløb for rene elbiler.

Selve løbet foregår pinsesøndag d. 20. maj kl 8.30-16.00.

Vi vil dyste om at finde vej og køre økonomisk samt at holde en fast tid. Løbet bliver skudt igang af Gladsaxes borgmester Trine Græse.

Vi spiser frokost i Dragør Havn, hvor løbet holder pause. Efter pausen skyder Dragør borgmester Eik Dahl Bidstrup 2. del af løbet igang.

Under tillægsydelser har I mulighed for at forudbestille frokost på Café Espersen. Det er tre stk. uspecificeret smørrebrød ekskl. drikkevarer. Alternativt kan du medbringe egen madpakke og spise den på p-pladsen.

Vi slutter på Gladsaxe Rådhusplads med flotte præmier til vinderne.

Lørdag d. 19. maj eftermiddag/aften er det muligt at deltage i et kursus i øko-kørsel samt høre andre berette om oplevelser i elbil.
Hvis du ikke er i København lørdag kan du gratis følge foredraget på livestream via foreningens Youtube-kanal.

Pris medlem: kr. 300.
Prisen er inkl kursus i øko-kørsel og foredrag om lørdagen samt morgenmad til driver og co.-driver om søndagen.

Pris ikke-medlem: kr. 500.
Prisen er inkl kursus i øko-kørsel og foredrag om lørdagen samt morgenmad til driver og co.-driver om søndagen. Derudover får du medlemskab af FDEL resten af 2018.

Er du kun interesseret i aktiviteterne lørdag, er det muligt kun at tilmelde dig det. Det koster kr. 50.

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 6. maj 2018.

Har du behov for opladning natten mellem lørdag og søndag, så giv besked på sekretariatet@fdel.dk. Biler med lille batteri har fortrinsret.

Der er et begrænset antal pladser.

Med venlig hilsen

FDEL

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Elbilforeningen FDEL
+45 21289058
jan.johansen@nypost.dk